For Støvring Håndbolds U11 og U13 drenge er en lang sæson 2021/22 nu ved at være slut.

Begge hold har sluttet sæsonen af med nogle flotte resultater ved deres deltagelse i de uofficielle danske mesterskaber.

U11 drenge fightede sig til en flot 6. plads ved DM i weekenden den 23.-24. april i Greve. Den samlede kampplan samt resultaterne fra U11 DM kan ses her: https://www.procup.se/cup/35185.htm.

U13 drengene kom helt tæt på medaljerne, men måtte i sidste ende se sig slået i bronze-kampen af et dygtigt FIF-mandskab og sluttede derfor med en flot 4. plads. Kampoversigt samt resultater fra U13 DM i Hvidovre kan findes her: https://www.procup.se/cup/35306.htm.

Drengene fra de to årgange gør nu klar til en ny sæson, hvor vi er sikre på, at 2022/23 også kommer til at byde på masser af spændende kampe og flot håndbold!