“Jeg startede som 5 årig i Støvring Håndbold, og spillede der i cirka 10 år, inden jeg skiftede klub som førsteårs u16 for at prøve lykken på et lidt højere niveau. Min tid i Støvring Håndbold var helt fantastisk, og har kastet rigtigt mange gode minder og kammeratskaber af sig. Det var altid en fornøjelse at møde op i Støvringhallen, om det enten var til kamp, træning eller fordi vi som yngre ville op at spille/lege på ”bane 6”. Jeg var så heldig, at vi på min årgang var utroligt mange og gode boldspillere, som gjorde at vi som yngre kunne spille med om at være de bedste i Jylland og Danmark med ture til Sjælland og Midtjylland for at spille Jyskmesterskab og uofficielt DM, hvilket selvfølgelig bare gjorde det endnu federe og gav endnu mere blod på tanden for at træne og udvikle sig som håndboldspiller. Her havde vi i Støvring Håndbold utrolig gode rammer for netop dette, og en klub jeg altid vil anbefale. Det ville for mig personligt være fedt at komme tilbage og spille i barndomsklubben i Støvring, og med den nuværende udvikling og det projekt herresenior er igang med, er det helt klart noget som jeg har i tankerne. Jeg har selv haft Morten Winther som træner tidligere, og jeg ved han er en god fyr og dygtig træner, som helt sikkert er med til at give herreseniorafdeling et løft. Jeg er meget spændt på at følge med det næste stykke tid, og håber selvfølgelig på alt det bedste. Ville være en fornøjelse igen at kunne trække i blåt!”
Vælg side