Både U11 drengene og U13 drengene fra Støvring Håndbold har klaret sig rigtig flot i indeværende sæson og begge hold blev suveræne vindere af deres respektive A-rækker inden jul – uden tab af point.
Efter jul har holdene deltaget i hhv. U11 AA og U13 AA rækkerne. U11 drengene har kronet sæsonen med en førsteplads i AA-rækken, mens U13 drenge hev en flot andenplads i land – kun overgået af suveræne Skive.
De flotte resultater betyder at begge hold nu er inviteret til DM som afslutning på en flot sæson.
U11 drenge deltager i det afsluttende mesterskab den 23-24. april i Greve, mens U13 drenge tager turen til Hvidovre i weekenden 21-22. maj.
Oveni de flotte resultater i turneringen er begge hold også netop blevet kåret som vindere af Årets Puma Cup 13-17. april på hjemmebane i Støvring.